Integral teori blev primært udviklet af Ken Wilber, en amerikansk filosof og forfatter, der er kendt for sit arbejde inden for bevidsthedsforskning, spiritualitet, psykologi og filosofi. Wilber begyndte at udvikle integral teori i 1970’erne og har fortsat med at udvide og forfine teorien gennem en række bøger, artikler og seminarer.
Hvordan blev integral teori udviklet?
Wilber udviklede integral teori som et forsøg på at skabe en holistisk og inkluderende ramme, der integrerer mange forskellige videnskabelige, filosofiske, religiøse og kulturelle perspektiver – den overordnede ramme kalder han AQAL, en forkortelse af: Al quadrants, all levels, all lines, all states og all types. Hans mål var at kombinere indsigt fra en række forskellige discipliner og traditioner for at skabe en “teori om alt”, der kan forklare og forene forskellige aspekter af den menneskelige oplevelse og virkelighed.
Han observerede, at mange tilgange til menneskelig udvikling og forståelse af verden ofte var fragmenterede eller partielle, og han ønskede at udvikle en model, der kunne integrere disse forskellige perspektiver på en systematisk måde. Det resulterede i en omfattende ramme, der kombinerer viden fra områder som psykologi, sociologi, filosofi, spiritualitet, naturvidenskab og kultur.
Ken Wilbers begreb AQAL står for “All Quadrants, All Levels”, men omfatter også yderligere dimensioner såsom “All Lines, All States, All Types”. AQAL er den centrale model i Wilbers integrale teori og tilbyder en omfattende ramme for at forstå og kortlægge forskellige aspekter af virkeligheden. Det sigter mod at integrere flere perspektiver på virkeligheden, både individuelt og kollektivt, internt og eksternt.
Forklaring af AQAL-modellen:
- All Quadrants (Alle kvadranter): AQAL-modellen opdeler virkeligheden i fire grundlæggende perspektiver eller kvadranter, som Wilber mener er uundgåelige for en fuld forståelse af ethvert fænomen. De fire kvadranter hjælper med at kortlægge, hvordan ethvert fænomen kan forstås fra flere perspektiver – både fra det indre (subjektive) og ydre (objektive), samt individuelt og kollektivt.
- All Levels (Alle niveauer): Wilber foreslår, at både individers bevidsthed og samfundsstrukturer udvikler sig gennem niveauer eller stadier af kompleksitet. Disse niveauer repræsenterer forskellige udviklingsstadier, der spænder fra simple til komplekse former for forståelse. Niveauerne kan omfatte psykologiske stadier (som Jean Piagets kognitive udvikling), moralske stadier (som Lawrence Kohlbergs moraludvikling) eller spirituelle stadier (som i forskellige religiøse traditioner).Eksempler på niveauer kunne være:
- Egocentrisk (fokuseret på selvet)
- Etnocentrisk (fokuseret på gruppen eller samfundet)
- Verdenscentrisk (fokuseret på menneskeheden som helhed)
- Kosmocentrisk (fokuseret på en universel bevidsthed).
- All Lines (Alle linjer): Wilber anerkender, at mennesker udvikler sig gennem flere udviklingslinjer eller intelligenser, ikke kun én. Disse linjer kan udvikles uafhængigt af hinanden, og de inkluderer:
- Kognitiv udvikling (tænkning og ræsonnering)
- Emotionel udvikling (følelser og empati)
- Moral udvikling (forståelse af ret og uret)
- Interpersonel udvikling (relationer og kommunikation)
- Spirituel udvikling (forhold til det transcendente).
- All States (Alle tilstande): Wilber integrerer også bevidsthedstilstande i AQAL-modellen, som refererer til de oplevelsestilstande, vi kan have, såsom vågen bevidsthed, drømmetilstand og dyb søvn, samt spirituelle tilstande som ikke-dualitet eller enhedsbevidsthed. Disse tilstande kan opleves midlertidigt gennem meditation, drømme eller mystiske oplevelser.
- All Types (Alle typer): Wilber inkluderer også typer som en dimension af AQAL-modellen. Dette refererer til de forskellige personlighedstyper og kategorier, der findes, såsom Enneagram-typer, Myers-Briggs-typer eller mand/kvinde, introvert/ekstrovert osv. Typer giver en forståelse af de forskellige måder, mennesker kan være unikke på, selv inden for samme udviklingsniveau eller bevidsthedstilstand.
Samlet set:
AQAL-modellen er et forsøg på at skabe en helhedsorienteret ramme, der kan forstå alle aspekter af menneskelig erfaring og udvikling. Det er en model, der omfavner både subjektive og objektive perspektiver, individuelle og kollektive erfaringer, samt de mange forskellige måder, vi udvikler os på, både psykologisk, spirituelt og socialt. AQAL-modellen er fundamentet for Wilbers integrale teori og giver et kort over, hvordan vi kan forstå kompleksiteten af menneskelig eksistens og udvikling i alle dens former.
Andre nøgleelementer i Wilbers integrale teori:
- At vågne op: Den spirituelle vej mod oplysning eller opvågning, som involverer direkte oplevelser af ikke-dualistisk bevidsthed eller enhedsbevidsthed. Denne vej handler om at genkende vores fundamentale natur, der går ud over egoet.
- At vokse op: At udvikle sig gennem stadier af psykologisk og kognitiv udvikling, fra egocentrisk til etnocentrisk til verdenscentrisk og videre. Denne vej handler om at udvide vores perspektiv og evne til at forstå kompleksitet.
- At åbne op: At udvide vores bevidsthed og kapacitet på tværs af flere intelligenser eller måder at opfatte og engagere sig i verden på. Denne vej handler om aktivt at kultivere forskellige former for intelligens, såsom æstetisk (at genkende skønhed), moralsk, følelsesmæssig og andre, hvilket udvider vores opfattelse og uddyber vores engagement i livet.
- At rydde op: At bearbejde vores psykologiske skygger og ubevidste mønstre, integrere undertrykte eller fornægtede aspekter af os selv for at opnå større helhed. Ved at konfrontere og omfavne vores skjulte frygt, traumer og afviste dele frigiver vi energi og udvider vores kapacitet til autentisk selvudtryk og relationer.
- At lyse op (træde frem): Fuldt ud at legemliggøre vores udvikling i verden, aktivt engagere os i livet og manifestere vores potentiale på praktiske måder. Denne vej indebærer at bringe vores indre vækst og indsigter til udtryk gennem handling, tage ansvar i vores relationer, arbejde og samfund, og leve med autenticitet og formål i hverdagen.
Hver af disse fem veje leder til en særlig form for helhed, som ikke kan opnås gennem de andre veje. Helheden i “at vågne op” er ikke den samme som helheden i “at vokse op”, og helheden opnået gennem “at rydde op” er forskellig fra “at åbne op” eller “at træde frem”. Disse forskellige typer af helhed supplerer hinanden, men kan ikke reduceres til hinanden, hvilket understreger vigtigheden af en omfattende tilgang til menneskelig udvikling og transformation.
Holoner: Et vigtigt begreb i integral teori er holon, som beskriver noget, der både er en helhed i sig selv og en del af noget større. Wilber anvender dette begreb til at beskrive, hvordan alle niveauer af virkeligheden, fra atomare partikler til komplekse sociale systemer, består af holoner, der konstant er i relation til hinanden.